Slovakiets nyindsatte premierminister, Robert Fico, oplyser torsdag, at hans regering stopper den militære hjælp til Ukraine.
Det er en beslutning, som han allerede annoncerede under valgkampen.
Til parlament siger Fico, at hans land “ikke længere vil forsyne Ukraine med våben”.
Men EU-landet Slovakiet, der er medlem af Nato, vil stadig levere humanitær hjælp til det krigsramte naboland.
Beslutningen om at droppe den militære hjælp vil påvirke store dele af den vestlige alliance.
/ritzau/AFP











