Opholdsforbud i rockerklubhuse på Fyn forlænges igen

    Fyns Politi forlænger lukningen af to rockerklubhuse, som ligger i henholdsvis Odense og Nyborg.

    Opholdsforbuddet, som ellers stod til at udløbe torsdag, gælder nu frem til 2. november klokken 18.

    Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

    Baggrunden for forlængelsen er, at der ifølge politiet fortsat er en verserende konflikt i rocker- og bandemiljøet, og at trusselsbilledet er uændret.

    Opholdsforbuddet gælder på adresserne Langelandsvej 24 i Nyborg og Petersmindevej 20 i Odense.

    Adresserne, der er omfattet, er klubhuse tilhørende rockerklubben Hells Angels, lyder det i pressemeddelelsen.

    Opholdsforbuddet blev i første omgang indført 25. september.

    /ritzau/