Efter en række krænkelsessager hos Mærsk er rederigiganten nu tvunget til at installere overvågning om bord på 23 amerikanske containerskibe.
Det oplyser Mærsk til mediet ShippingWatch.
Implementeringen af overvågning er et direkte resultat af, at amerikansk lovgivning gjorde det lovpligtigt sidste år for at hindre krænkelsessager.
Det er Mærsks amerikanske datterselskab, Maersk Line Limited, der indfører både billede- og lydovervågning på sine skibe i USA.
Datterselskabet har haft flere sager om seksuelle krænkelser, der er kommet frem i lyset de seneste år.
Mærsk oplyser ikke til mediet, hvordan overvågningen er helt på plads.
/ritzau/











