13 nye lande har skrevet under på en erklæring om at sikre mere gennemsigtighed i international idræt.
Det skriver Kulturministeriet fredag i en pressemeddelelse.
Erklæringen, som blev til i 2021 på dansk initiativ, har nu i alt 36 underskrivere.
Det er positivt, at flere lande vil være med i kampen mod sportswashing, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
– Det at sikre gennemsigtighed, demokratiske værdier og integritet i sport, når det kommer til tildeling af mesterskaber og slutrunder, er utroligt vigtigt.
– Så jeg er rigtigt glad for, at yderligere 13 lande tilslutter sig de her principper.
Sportswashing dækker over lande, der forsøger at vaske deres omdømme rent ved blandt andet at investere i sportsklubber eller afholde store sportsarrangementer.
Det sås for eksempel, da det mellemøstlige land Qatar i 2022 var vært ved VM i fodbold.
Debatten om netop det værtskab førte til erklæringen om at sikre gennemsigtighed i international idræt.
Blandt underskriverne finder man primært EU-lande. Resten er andre europæiske og vestlige lande.
Kulturministeren har tidligere sagt, at han har som mål, at samtlige EU-lande skal være med.
Det vil kunne gøre en stor forskel, blandt andet fordi landene tilsammen repræsenterer en stor økonomi, sagde han tilbage i maj.
Indtil videre er det dog ikke lykkedes at få Polen og Ungarn til at skrive under. Hvad det skyldes, vil Jakob Engel-Schmidt ikke komme nærmere ind på.
– Det her er et langvarigt og kompliceret arbejde. Jeg kan ikke her gå ind i en diskussion eller forklaring af, hvorfor nogle lande har valgt ikke at skrive under.
SPØRGSMÅL: Viser det ikke meget godt, hvor svært det er at gøre noget ved sportswashing, når selv EU-lande ikke vil skrive under?
– Nej, jeg synes, det her en kæmpe succes. Man kan vælge at se glasset som halvt fyldt eller halvt tomt. Jeg vælger i allerhøjeste grad det første.
Kritikere har peget på, at det ville være en mere offensiv strategi mod sportswashing, hvis man fra politisk side opfordrer sportsforbund til helt at boykotte arrangementer i lande som Qatar.
Jakob Engel-Schmidt står dog fast på, at den nuværende erklæring gør en forskel.
– Det er den mest offensive indsats, der er iværksat af et demokratisk land. Danmark står i spidsen. Det, synes jeg sådan set, at vi kan være stolte af, siger han.
Blandt de nye underskrivere finder man EU-lande som Letland, Kroatien og Cypern. Andre nye støtter tæller Storbritannien, New Zealand og Schweiz.
Indtil videre er der ingen lande fra hverken Sydamerika, Asien eller Afrika på listen.
/ritzau/
