Forsvarsministeren om Elbit-undersøgelse: Sms’er skal indgå

    Sms’er fra tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) skal indgå i en kommende undersøgelse af forløbet om våbenindkøb fra israelske Elbit.

    Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter en forhandling med forsvarsordførerne torsdag aften.

    – Mails og relevante sms’er, hvis der måtte findes sådan nogle, skal være en del af sagen, siger han.

    Forsvarsministeren har sammen med forsvarsministrene drøftet, hvordan undersøgelsen af forløbet om våbenindkøb skal se ud.

    Troels Lund Poulsen forventer, at undersøgelsen er færdig til foråret.

    /ritzau/