Armeniere går med til at diskutere omstridt region efter kampe

    Armenske separatister i den omstridte region Nagorno-Karabakh har lagt deres våben, og der er blevet indledt en våbenhvile i området.

    Det skriver nyhedsbureauet Interfax onsdag. Det aserbajdsjanske forsvarsministerium har også bekræftet våbenhvilen.

    Våbenhvilen begynder klokken 11.00 dansk tid onsdag.

    Der vil desuden blive holdt samtaler mellem de stridende parter torsdag.

    Aserbajdsjan sendte tirsdag styrker med artilleriopbakning ind i området, som i dag fungerer som et de facto-selvstyre under Armeniens kontrol, for at tvinge regionen tilbage på aserbajdsjanske hænder.

    Det indledte et døgns kampe mellem separatister og Aserbajdsjans hær.

    Onsdag har separatisterne så trukket sig. De er også gået med til at diskutere fremtiden for den omstridte region.

    – Problemstillingen, som den aserbajdsjanske side har rejst, om genintegration og sikringen af armenieres sikkerhed i Nagorno-Karabakh vil blive diskuteret på et møde mellem repræsentanter fra den lokale armenske befolkning og centrale myndigheder fra Aserbajdsjan, siger separatisterne.

    – De vil finde sted i byen Yevlakh (i Aserbajdsjan, red.) den 21. september.

    Det fremgår ikke nærmere, hvad torsdagens samtaler skal bestå af.

    Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men er en selvstyrende enklave støttet af Armenien. Den har egen præsident, egen valuta og eget flag.

    Regionen har en befolkning på omkring 150.000 mennesker.

    Aserbajdsjan og Armenien har været i krig over Nagorno-Karabakh to gange. Første gang var i begyndelsen af 1990’erne, anden gang i 2020.

    En aftale mellem de to lande fra efteråret i 2020 satte en stopper for seks ugers kampe om den bjergrige udbryderregion.

    Under aftalen skulle Armenien opgive store landområder, mens Rusland skulle indsætte fredsbevarende styrker i den fem kilometer brede Lachin-korridor – den eneste landvej mellem Nagorno-Karabakh og Armenien.

    Nagorno-Karabakhs areal er cirka 4500 kvadratkilometer. Til sammenligning er danske Fyns areal godt 3000 kvadratkilometer.

    /ritzau/AFP