Heunicke vil stoppe svinebønders matrikel-finte

    Store landbrug med tusindvis af svin har i årevis kunnet bruge en særlig finte til at omgå miljøkrav, når gården voksede sig stor.

    Ved at dele produktionens matrikel op i to har man kunnet udvide produktionen udenom miljøkravs rammer.

    Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder det for “matrikel-finten”. Og den skal nu stoppes med et lovforslag, der sendes i høring onsdag.

    – Selvom det er ét samlet landbrug, så har man, ved rent teknisk at dele matriklen op i to, kunnet fordoble sin miljøpåvirkning, antal svin og lugtgener for naboerne, siger han.

    Ministeriet vurderer, at der er omkring ti af den slags sager hvert år. Det er kommunen, der behandler ansøgningerne, og ministeren understreger, at det ikke er ulovligt i dag.

    – Der er tale om et samlet landbrug med en samlet udledning af for eksempel kvælstof og lugtgener, og det skal også behandles som sådan og ikke forskelligt, blot fordi man har delt sin matrikel op i forskellige numre.

    Ministeriet har ikke kunnet sætte tal på, hvor stor en ekstra forurening finten medfører.

    Det vækker dog stor begejstring hos miljøorganisationen Greenpeace. Her har man i den seneste tid fulgt demonstrationer fra naboer til svinefarme, der havde vokset sig ekstra store ved at bruge matrikel-finten.

    – Det er en vigtig sejr for dansk natur og de lokale borgere, der har kæmpet en lang sej kamp mod svineindustrien, at miljøminister Magnus Heunicke nu skrider ind for at lukke det absurde hul i loven, siger Helene Meden Hansen, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, i en pressemeddelelse.

    Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer fremhæver, at de nuværende regler har givet anledning til uklarheder fra myndigheder og landmænd. Derfor vil organisationen nu nærlæse forslaget.

    – Som vi læser udmeldingen fra miljøministeren i dag, handler tiltagene om at få mere klare regler, som kommunerne skal agere indenfor, sige miljøchef Anette Christiansen i en skriftlig kommentar.

    – Vi skal gøre, hvad vi kan, for at miljøgodkendelser ikke havner i klagenævn og lange juridiske processer, og hvis dette giver den nødvendige klarhed, er det positivt.

    /ritzau/