Armenske separatister lægger deres våben og indleder våbenhvile

    Armenske separatister i den omstridte region Nagorno-Karabakh er gået med til at lægge deres våben og indlede en våbenhvile.

    Det skriver nyhedsbureauet Interfax onsdag.

    Våbenhvilen begynder klokken 11.00 dansk tid onsdag.

    Der har det seneste døgns tid været kampe mellem armenske separatister og den aserbajdsjanske hær.

    Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men er en selvstyrende enklave støttet af Armenien. Den har egen præsident, egen valuta og eget flag.

    Regionen har en befolkning på omkring 120.000 mennesker.

    /ritzau/AFP