Politi efterforsker skyderi i det sydøstlige Odense

    Fyns Politi leder efter to mænd efter et muligt banderelateret skyderi i det sydøstlige Odense.

    Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

    Ingen kom til skade, da der ifølge politiet tirsdag eftermiddag blev skudt mod en bil i området omkring Svovlhatten og Vokshatten i Odense.

    Politiet skriver, at der blev skudt omkring klokken 16.25 tirsdag.

    De to mulige gerningsmænd beskrives om værende i alderen 20 til 30 år og iført mørkt tøj.

    Politiet hører gerne fra vidner, som har set noget omkring gerningstidspunktet. Det kan eventuelt også være på stisystemerne omkring stedet.

    Hvis man har set noget, opfordrer politiet til, at man ringer til telefon 114.

    Fyns Politi skriver også, at man for nuværende ikke kan oplyse yderligere i sagen.

    /ritzau/