Danmark afsætter langt flere penge til at foretage risikovillige investeringer i udviklingslande, som både kan have klimahensyn og fattigdomsbekæmpelse som mål.
Det har statsminister Mette Frederiksen mandag annonceret på FN’s Generalforsamling i New York.
Helt konkret er det Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der reformeres og tilføres nye milliarder.
IFU’s forvaltede kapital stiger fra 15,6 milliarder kroner til omkring 35 milliarder kroner i 2030.
Dermed kan Danmarks klimafinansiering øges.
– Det er der i meget høj grad brug for, siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), der også deltager i FN’s Generalforsamling.
Han fremhæver særligt investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og klimatilpasning.
Når mindre bemidlede lande udvikles, skal det helst ske med bæredygtige metoder, siger Dan Jørgensen.
– I takt med at adgangen til elektricitet øges, vil vi gerne sikre, at det bliver på en grøn måde, så vi ikke risikerer, at de bliver en del af problemet med klimaforandringer.
Ministeren påpeger, at det ofte er udviklingslandene, der selv rammes hårdest af klimaforandringerne.
IFU’s opdrag er at investere i udviklingslande sammen med private investorer. Her gives der lån til projekter, der har et udviklingsformål. På et tidspunkt skal det gerne give et afkast, som øger indholdet af investeringsfonden.
Der er dog tale om en mere risikovillig form for kapitalindsprøjtning, som kan sætte ind, hvor markedets normale kræfter ikke tør investere.
IFU’s bidrag til klimainvesteringer vil med den nye reform stige fra to milliarder kroner om året til fem til syv milliarder kroner om året.
Det er ikke alle midlerne, der skal gå til klimainvesteringer. Der er forventet investeringer i Afrika for knap otte milliarder kroner frem mod 2030, hvor der også satses på andre hensyn end klima.
Der ventes også investeringer i Ukraine for 3,5 milliarder kroner, “som også har andre hensyn end det grønne”, siger Dan Jørgensen.
Springet fra fondens 15,6 milliarder kroner til 35 milliarder kroner i 2030 finansieres af Nationalbanken og Udviklingsbistanden.
Fonden får en større låneramme i Nationalbanken på 13,7 milliarder kroner frem mod 2030.
Og fra udviklingsbistanden kommer 500 millioner kroner årligt fra 2024 til 2030.
Det er en løbende debat, om Danmark lever op til vores forpligtelser på både udvikling- og klimabistand.
Dan Jørgensen afviser, at det udhuler udviklingsbistanden at bruge midler herfra til investeringsfonden.
– Det er penge, der bliver til mange flere, så det er ganske fornuftigt at bruge udviklingsbistand på det her, for det fører til langt større investeringer per krone, end vi kunne have fået, hvis vi havde givet dem af de, i gåseøjne, traditionelle veje.
/ritzau/
