13 personer er omkommet i en fabriksbrand i nærheden af New Delhi i Indien. Det oplyser det lokale politi natten til fredag dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.
Flere personer er desuden kommet til skade.
Nyhedsbureauet oplyser ikke, om branden er slået ned eller antallet af medarbejdere på den ramte fabrik, hvor der fremstilles tøj.
– Branden brød ud i en fabrik i et beboelsesområde i Sahibabad omkring klokken 4.30 om morgenen. 13 personer, som overnattede der, er døde og to-tre personer bliver behandlet på hospitalet, siger Bhagwat Singh, talsmand for det lokale politi, til AFP.
/ritzau/











