USA indfører nye sanktioner mod 150 personer og firmaer

    USA indfører nye sanktioner mod mere end 150 enkeltpersoner og virksomheder.

    Sanktionspakken er rettet mod personer og selskaber i en række lande, som anklages for at sælge vestlig teknologi til Rusland, hedder det.

    Flere sanktioner har også som mål at hindre udviklingen af den russiske energisektor og fremtidige indtjeningskilder.

    Det omfatter gasprojekter i Arktis, minedrift og fabrikker, der producerer og reparerer russiske våben.

    – Formålet er at begrænse kapaciteten i Ruslands forsvarsproduktion og reducere deres muligheder i forhold til at betale for deres krig, siger James O’Brien i det amerikanske udenrigsministerium.

    /ritzau/Reuters