Energipriser sender inflationen op i USA

    Inflationen i USA er i august opgjort til 3,7 procent i forhold til samme tid sidste år, viser tal fra regeringen i Washington.

    Det viser en stigende inflation.

    – Inflationen i USA stiger for anden måned i træk. Inflationen stiger klart mere end ventet, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

    Inflationen blev i juli opgjort til 3,2 procent på årsbasis.

    – Det er især energipriser, der driver inflationen op. Derfor fører den tiltagende inflation næppe til en ny rentestigning i næste uge. mener han.

    Energipriserne stiger med mere end 10 procent på blot en måned, konstaterer Allan Sørensen.

    /ritzau/