Nye danske statsborgere fylder søndag Folketinget og Indre Slotsgård ved Christiansborg med fejring og fællessang.
Folketinget forventer at 2600 nye statsborgere deltager ved arrangementet.
Det er et rekordstort antal, hvis man ser bort fra 2022, hvor der blev fejret nye statsborgere fra både 2020 og 2021 på grund af coronaudskydelser.
I 2022 fejrede man 4400 nye danske statsborgere.
På dagen byder Folketingets formand, Søren Gade (V), velkommen med en tale.
– Med statsborgerskabet følger retten til at stemme til Folketinget. Dermed er man med til at bestemme, hvordan det danske samfund skal udvikle sig. Det er den største gave, man kan få i et demokrati, siger han.
Søren Gade opfordrer de nye statsborgere til at tage del i det danske samfund og det danske folkestyre.
– Jeg opfordrer til, at man bakker op om nogle af de symboler, som er sammenhængskraften i vores lille land. Altså kongehuse, Dannebrog, landsholdet – de ting, der giver nogle fælles oplevelser, siger han.
Statsborgerskabsdagen blev første gang afholdt i 2006, hvor radikale folketingsmedlemmer foreslog daværende formand for Folketinget at indføre den.
I Jyllands-Posten søndag har to radikale folketingsmedlemmer, Samira Nawa og Christian Friis Bach – et debatindlæg om netop statsborgerskab.
Her pointerer de, at fra 1980 til 2023 er andelen af indbyggere i Danmark uden dansk statsborgerskab steget fra 1,9 procent til 10,5 procent.
Det er mere end en halv million mennesker, hvoraf en del er født og opvokset i Danmark.
Spørgsmål: Er det retfærdigt, at mennesker, der er født og opvokset i Danmark, ikke har ret til dansk statsborgerskab?
– De regler, man får statsborgerskab efter, er bestemt her i Folketinget, så det vil jeg ikke komme ind på i dag. Jeg forholder mig bare til, at vi har mange tusinde, som har opfyldt de kriterier, der er. Og de får mulighed for at komme ind i dag og fejre. Den politiske diskussion må man tage i Folketingssalen, siger Søren Gade (V).
For at opnå dansk statsborgerskab skal man have haft ni års uafbrudt ophold i Danmark. Der gælder undtagelser til særlige grupper som flygtninge, børn og ægtefæller til danske statsborgere.
Hvis man er idømt en straf for visse typer af kriminalitet, kan man ikke få dansk statsborgerskab.
Man må heller ikke have forfalden gæld til det offentlige, og man skal være selvforsørgende.
Man skal have bestået en danskprøve, ligesom man skal have bestået indfødsretsprøven, hvor man bliver stillet en række spørgsmål om danske samfundsforhold.
Desuden skal man deltage i en grundlovsceremoni i den kommune, hvor man bor.
/ritzau/
