Hvert fjerde anbragte barn ville gerne have været fjernet tidligere fra deres biologiske forældre.
Det fremgår af en ny trivselsundersøgelse blandt 2850 udsatte børn og unge, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har lavet for Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Halvdelen af de anbragte børn blev anbragt, efter at de var fyldt 12 år.
Men især blandt de ældste aldersgrupper lyder svaret, at anbringelsen skete for sent efter flere år med dårlig trivsel.
Undersøgelsen viser også, at det kun er lidt over halvdelen af de anbragte børn og unge, der oplever at blive inddraget i beslutninger om anbringelsen.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil med den kommende reform “Barnets Lov” sikre, at børnene i højere grad bliver hørt.
– Når forældre ikke er i stand til at give deres børn den nødvendige tryghed, kærlighed og stabilitet, som de har brug for, så har vi som samfund et kæmpe ansvar for, at de her børn får den rette hjælp i tide.
– Derfor skal vi tage det alvorligt, når så stor en andel af de anbragte børn siger, at de gerne ville have været anbragt, da de var yngre, siger hun i en pressemeddelelse.
Barnets Lov træder i kraft fra årsskiftet og udspringer af statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i 2020.
Her talte hun om S-regeringens mål om at tvangsfjerne flere børn tidligere.
Loven giver anbragte børn flere rettigheder, blandt andet ved at de tidligere opnår status som selvstændig part og tydeligere muligheder for hjælp til at blive anbragt.
Pernille Rosenkrantz-Theil forventer, at den kommende reform vil afspejle sig i en bedre trivsel hos anbragte børn.
– I dag lytter vi til tider mere til forældrene end børnene, hvilket resulterer i, at børnenes stemmer drukner.
– Med barnets lov har vi vendt den tilgang på hovedet, så der nu tages udgangspunkt i barnet.
– Jeg forventer derfor, at tallene vil se anderledes ud i de næste trivselsundersøgelser, siger ministeren.
I Danmark er næsten 13.400 børn og unge anbragt uden for hjemmet. Det svarer til én procent af alle børn og unge.
Anbringelsen kan ske frivilligt eller ved tvang og kan for eksempel være i en plejefamilie, på en institution eller et opholdssted.
/ritzau/
