Nato: Ukraine vinder gradvist frem i krigen

    Ukraine vinder gradvist frem i krigen.

    Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Europa-Parlamentet torsdag morgen.

    – De har været i stand til at bryde de russiske styrkers linjer og bevæge sig fremad.

    – Det beviser vigtigheden af vores støtte og vilje til at fortsætte vores støtte, siger han.

    Ifølge generalsekretæren begik Ruslands præsident Vladimir Putin to fejl, da han gik i krig med Ukraine.

    – Han undervurderede Ukraines styrke og mod.

    – Og han undervurderede os og vores fortsatte vilje til at støtte Ukraine, siger han.

    /ritzau/