Bruce Guthro fra bandet Runrig er død som 62-årig

    Forsangeren i det skotske band Runrig, Bruce Guthro, er død i en alder af 62 år.

    Det meddeler bandet selv i et opslag på Facebook.

    – Det er med de tungeste hjerter og dyb sorg, at vi kan fortælle nyheden om, at Bruce døde i går aftes efter at have tabt en lang kamp mod kræft, der har varet over mange år.

    Ifølge BBC siger bandmedlemmet Mr. Wishart til radiostationen BBC Radio Scotland, at alle, som er associeret med Runrig, er knuste over dødsfaldet.

    – Vi har mistet en ven. Vi vil aldrig høre denne vidunderlige stemme synge live igen, udtaler han.

    /ritzau/