Minister efter afgørelser: Vi skal kunne udvise for kriminalitet

    Danmark skal have mulighed for at udvise udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark.

    Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Udmeldingen kommer, efter to ud af fire afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tirsdag gik den danske stat i mod.

    Dermed bliver sætter domstolen alvorlige spørgsmålstegn ved den danske linje i udvisningssager. Afgørelserne skal nu nærlæses i Udlændinge- og integrationsministeriet.

    – Jeg er glad for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i to af sagerne ikke har tilsidesat de danske domstoles afgørelse. For jeg mener kun, at det er rimeligt, at vi kan udvise udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark.

    – Samtidig er jeg ærgerlig over, at Menneskerettighedsdomstolen også har truffet to afgørelser, der går Danmark imod. Afgørelserne, og de præmisser, der ligger til grund, skal nu nærlæses i ministeriet, siger Kaare Dybvad Bek i en skriftlig kommentar.

    /ritzau/