17 års fængsel til Proud Boys-leder for kongresangreb

    En føderal domstol i USA idømmer Joseph Biggs, den tidligere leder af den nyfascistiske bevægelse Proud Boys, 17 års fængsel for stormen på USA’s kongres 6. januar 2021.

    Dommerens straf ligger under, hvad der er retningslinjen i sager som denne. Anklagemyndigheden havde bedt om 33 års fængsel til Biggs.

    Biggs får sin straf for at anstifte til oprør.

    Dommer Timothy Kelly siger efterfølgende, at han ikke har “forsøgt at minimere volden”.

    Men han mener ikke, at den konkrete sag kan sammenlignes med sager, med “massive ofre”.

    Flere mennesker mistede livet i forbindelse med angrebet på Kongressen, som flere tusinde tilhængere af daværende præsident Donald Trump gennemførte.

    Kongrespolitikere har insisteret på, at deres liv var i fare.

    /ritzau/Reuters