Op mod fem personer kommer til skade i uheld med to biler

    Politi, redning og brandvæsen er torsdag eftermiddag rykket ud til en færdselsulykke ved Farsø i Nordjylland.

    Det oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

    Ifølge vagtchef fra politikredsen Karsten Højrup er to personbiler kørt sammen. Det er sket på Lounsvej.

    – Der er fire til fem tilskadekomne personer, og vi er massivt på vej, siger han til Ekstra Bladet.

    Vagtchefen kan ikke oplyse mere om de tilskadekomnes tilstand.

    /ritzau/