To piger på cykel er mandag blevet ramt af en overhalende bil på Skovbyvej syd for Løjt Kirkeby.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X – tidligere kendt under navnet Twitter.
Den ene af pigerne er svært tilskadekommen, skriver politiet. Den anden pige fik kun lettere skader.
Politiet skriver, at der både har været ambulancer, helikopter og politi på stedet.
Men omkring klokken 17.30 lyder det fra politiet, at man nu er færdige med at arbejde på ulykkesstedet.
/ritzau/











