Der er blevet fundet ti lig samt sorte bokse efter det formodede Wagner-flystyrt onsdag.
Det oplyser en russisk undersøgelseskomité på det sociale medie Telegram fredag.
Fundene er blevet gjort i det område, hvor et fly onsdag styrtede ned. Wagner-leder Jevgenij Prigozjin formodes at have mistet livet i flystyrtet.
– I forbindelse med det indledende efterforskningsarbejde blev ligene af ti ofre fundet på det sted, hvor flystyrtet fandt sted, oplyser undersøgelseskomitéen på Telegram.
/ritzau/AFP











