Dansk politi beslaglægger 1,3 millioner ulovlige piller

    Sammen med det tyske toldvæsen har dansk politi beslaglagt 1,3 millioner ulovlige piller på adskillige adresser.

    Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Seks personer blev anholdt i Danmark i midten af juni.

    Politiet slog til, umiddelbart efter at en kurér havde afleveret en større sending medikamenter til sagens hovedmistænkte, der alle er en del af de anholdte.

    Otte adresser i Tyskland og Danmark er blevet ransaget. I den forbindelse fandt politiet ud over pillerne et større beløb i kontanter og “betydelige mængder dopingmidler”.

    Pillerne er omfattet af lægemiddelloven.

    /ritzau/