Generalløjtnant Bjørn Bisserup bliver ny forsvarschef efter Peter Bartram, som stopper til januar.
Bisserup er nuværende koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet.
– Jeg er overbevist om, at Bjørn Bisserup er den helt rigtige til at stå i spidsen for Forsvaret i den kommende periode, siger forsvarsminister Peter Christensen (V) i en pressemeddelelse.
Nuværende forsvarschef Peter Bartram skifter næste år posten som militær leder af Forsvaret ud med posten i en bestyrelse for et “større dansk firma”.
Han har været forsvarschef siden 2012, og den femårige kontrakt udløber næste år, men han har ikke haft ønske om at forlænge den.
Han vil ikke oplyse, hvilken virksomhed der er tale om, men det er ikke inden for forsvarsindustrien.
/ritzau/











