Tivoli har tjent 40,1 million kroner i andet kvartal.
Det viser halvårsregnskabet mandag.
Til sammenligning tjente forlystelsesparken 32,4 millioner kroner i samme periode sidste år.
Det har dog ikke været nok til at indhente underskuddet fra første kvartal.
I første halvdel af 2023 er der derfor et samlet underskud på 58,2 millioner kroner.
Tivoli kan dog glæde sig over, at flere gæster besøger forlystelsesparken.
– Sommersæsonen har været velbesøgt, og vi glæder os over, at Tivoli har haft mange både danske og internationale gæster, siger Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch, i regnskabet.
/ritzau/











