Verdens efterspørgsel på olie når højeste niveau nogensinde

    Efterspørgslen på olie ser ud til at nå det højeste niveau nogensinde i 2023.

    Det fremgår fredag af en rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

    – For 2023 er den globale efterspørgsel på olie samlet set vokset med 2,2 millioner tønder om dagen til 102,2 millioner tønder om dagen, skriver IEA.

    Agenturet oplyser, at det er et rekordhøjt niveau.

    Kina står for 70 procent af den samlede vækst i efterspørgslen.

    Det er blandt andet livlig lufttrafik i løbet af sommeren og travl kinesisk produktion, der har været med til at øge efterspørgslen.

    Ifølge Reuters var efterspørgslen på olie i juni 103 millioner tønder om dagen. Det ventes at blive overgået og dermed slå rekord i august.

    /ritzau/AFP