Det er seks år siden, at blasfemiparagraffen blev afskaffet, og myndigheder ikke længere kunne skride ind overfor afbrændinger af hellige skrifter.
I sommeren 2023 har koranafbrændinger igen sat spotlys på den gamle og omstridte paragraf. Men debatten har ændret sig markant.
Sådan lyder det fra Signe A.E. Larsen, der er chefkonsulent på Aarhus Universitet og har skrevet sin ph.d.-afhandling om afskaffelsen af paragraffen.
– Den gang handlede det om, hvorvidt man havde ret til at krænke religioner eller ikke. I dag har debatten rykket sig til at blive et politisk våben i en helt anden medievirkelighed, siger hun.
Grupper eller enkelte personer kan nu gå ud og lave politiske manifestationer, som sætter landet på den globale dagsorden, uden at man egentlig er en kæmpe stor politisk aktør, påpeger hun.
Den seneste tids koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark har vakt vrede i mellemøstlige lande.
I lyset af det har regeringen besluttet, at den vil se på, hvordan man kan forhindre afbrændinger af Koranen.
Efter en briefing af Folketingets udenrigsordførere mandag, lød det, at regeringen ikke agter at genindføre blasfemiparagraffen. Men den har endnu ikke løftet sløret for, hvordan man konkret vil forhindre afbrændingerne.
Siden 00’erne var paragraffen vævet ind i Islam-debatten, som har været ophedet i Danmark, siger Signe A.E. Larsen.
Straffelovrådet kom med en udtalelse i 2015 efter at have kulegravet, hvad paragraffen egentlig beskyttede.
Rådet pointerede, at blasfemiforbuddet ikke var til hinder for skarp kritik af religioner og religiøse dogmer.
Men en eventuel afskaffelse af forbuddet, ville ifølge Straffelovrådet betyde, at der kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller Koranen, som myndighederne ikke ville kunne gribe ind overfor.
Paragraffen var i sin lange levetid meget sjældent brugt, men i mange år heftigt debatteret.
Men da en mand i 2017 blev tiltalt for at sætte ild til Koranen i sin baghave i 2015, filmede det og lagde det på Facebook, kom paragraffen i spil. Han blev tiltalt efter blasfemiparagraffen.
– Der blev rejst tiltale, for nu havde man jo konstateret, at det her var paragraffens dækningsområde, siger Signe A.E. Larsen.
– Politikerne tog afstand fra handlingen, men mente alligevel ikke, at den skulle være straffeberettiget. Derfor blev paragraffen afskaffet, vurderer Signe A.E. Larsen.
I juni 2017 blev blasfemiparagraffen afskaffet. Det var et næsten enigt Folketing, der stemte for afskaffelsen, der var fremsat af Enhedslisten. Kun Socialdemokratiet stemte imod.
Dermed aflyste anklagemyndigheden straffesagen mod den nordjyske mand, der brændte Koranen i 2017.
/ritzau/
