Den danske transportkoncern DSV opjusterer sine forventninger til året.
Det skriver den i en børsmeddelelse tirsdag morgen.
DSV forventer nu et driftsresultat på mellem 17 og 18,5 milliarder kroner for året. Tidligere forventede koncernen mellem 16 og 18 milliarder kroner.
Opjusteringen kommer i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet tirsdag morgen.
I løbet af det første halve år af 2023 har DSV omsat for 78,7 milliarder kroner.
Det er langt mindre end de 123,9 milliarder kroner i samme periode sidste år, men koncernen havde inden årets begyndelse allerede forventet, at efterspørgslen på fragt ville være dæmpet.
/ritzau/











