Rejseselskab aflyser flyafgange til græsk ferieø indtil tirsdag

    Rejseselskabet Tui aflyser alle sine planlagte flyafgange til den græske ø Rhodos søndag og mandag på grund af naturbrande på øen.

    Det oplyser Adam Györki, der er nordisk kommunikationschef hos Tui, til TV 2.

    Lørdag aften var omkring 2000 turister blevet evakueret med både fra Rhodos. Det oplyste den græske kystvagt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Både den græske kystvagts skibe og mere end 30 privatejede både deltog i evakueringen af turisterne.

    /ritzau/