Pladsen efter tidligere premierminister Boris Johnson i det britiske Underhus bliver overtaget af Steve Tuckwell.
Han er – ligesom Johnson – medlem af Det Konservative Parti.
Det står klart efter et suppleringsvalg, som blev afholdt torsdag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Boris Johnson, der er tidligere premierminister i Storbritannien, har valgt at forlade det politiske arbejde i Underhuset.
Hans mandat tilhører områderne Uxbridge og South Ruislip vest for den britiske hovedstad, London. Vælgerne her har derfor været ved stemmeurnerne torsdag for at vælge Johnsons afløser.
/ritzau/











