Hoteller bløder reservationer under franske demonstrationer

    Hotelreservationer aflyses på stribe ved franske hoteller, som ligger i områder, der er berørt af de voldsomme demonstrationer i landet for tiden.

    Det siger kok og præsident for Frankrigs største brancheorganisation for hoteller og cateringvirksomheder Thierry Marx.

    Marx fortæller fredag, at han dagligt hører historier fra medarbejdere i industrien, som har lidt “angreb, plyndring og ødelæggelse af deres forretninger”.

    – Vores beværtninger er af natur gæstfrihedssteder og af og til endda tilflugtssteder og støttesteder i krisesituationer, fortæller Thierry Marx.

    – De skal ikke lide konsekvenserne af den vrede, som de ikke selv har opildnet til, og vi fordømmer disse handlinger.

    Voldsomme demonstrationer brød ud i Frankrig tidligere på ugen, efter at en politibetjent skød og dræbte en 17 år gammel dreng.

    Drabet har vakt fornyet vrede over det, som mange mener, er et fransk politi, der går særligt efter folk med anden etnisk baggrund end fransk.

    /ritzau/AFP