Magnussen bliver næstsidst i kvalifikationen i Østrig

    Kevin Magnussen fik sent fredag eftermiddag en forfærdelig start på Formel 1-weekenden i Østrig.

    Allerede i første kvalifikationsrunde, Q1, måtte den danske Formel 1-kører forlade kvalifikationen til søndagens grandprix.

    Kun Nyck de Vries var langsommere end Magnussen, der blev nummer 19.

    Til gengæld er holdkammerat Nico Hülkenberg videre til Q2 med 14 andre kørere.

    Dermed slår tyskeren endnu en gang Magnussen i en kvalifikation. Det har han gjort syv ud af ni gange i år.

    /ritzau/