Et mindre fly er torsdag styrtet ned nær Herrup, der ligger mellem Viborg og Holstebro.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Der er nogle, som er kommet til skade, oplyser vagtchefen.
Kort før klokken 14.30 skriver politikredsen, at det er for tidligt at sige noget om graden af tilskadekomst og årsagen til ulykken.
– Vi beder borgerne om at give os plads og arbejdsro, skriver politikredsen på Twitter.
Det fremgår ikke, hvor mange der var om bord i flyet, hvilken type fly det var, eller hvor og hvornår ulykken har fundet sted.
Ifølge Folkebladet Lemvig er både politiet og redningsberedskab “massivt til stede”. Mediet Newsbreak skriver, at der er tale om et mindre propelfly, som er havareret på en mark.
/ritzau/











