Wagner-leder: Rusland bomber vores styrker

    Lederen af Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, beskylder fredag ifølge AFP den russiske militærledelse for at have bombet Wagner-soldater.

    Han beder Rusland om ikke at yde modstand mod styrker tilhørende den private militære russiske gruppe.

    Prigozjin hævder ifølge AFP, at et stort antal Wagner-soldater er blevet dræbt i det russiske angreb.

    Det russiske forsvarsministerium afviser at have angrebet Wagner-soldater.

    Under krigen er Prigozjin blevet stadig mere kritisk over for Kreml. Også tidligere fredag rettede han skarp kritik mod Rusland.

    /ritzau/