Dansk Sygeplejeråds formand går af

    Grete Christensen stopper som formand i Dansk Sygeplejeråd efter 25 år i organisationen og 14 år på posten som formand.

    Det oplyser Dansk Sygeplejeråd i en pressemeddelelse.

    – Jeg er stolt sygeplejerske, og jeg har hver dag forsøgt at finde løsninger på alle vores udfordringer. Nu kan jeg mærke, at det er tid til, at der sker noget andet.

    – Jeg tror på, at det vil betyde noget for samspillet med vores samarbejdspartnere og arbejdsgivere. Og jeg tænker efterhånden, at det er det eneste, vi ikke har prøvet, så måske er det det, der skal til, lyder det fra Grete Christensen i pressemeddelelsen.

    Efter planen går processen med at få valgt en ny forperson i gang. Vedkommende skal overtage posten fra 1. oktober.

    /ritzau/