Estlands parlament stemte tirsdag for at legalisere ægteskaber mellem to personer af samme køn.
Dermed bliver Estland det første baltiske land til at legalisere ægteskaber mellem homoseksuelle.
Parlamentet godkendte lovforslaget med stemmerne 55 mod 34.
– Det er officielt: Estland har legaliseret ligestilling i ægteskaber. Vi slutter os til andre nordiske lande med denne historiske beslutning, skriver premierminister Kaja Kallas på Twitter.
– Jeg er stolt af mit land. Vi bygger et samfund, hvor alles rettigheder respekteres, og folk kan elske frit, tilføjer hun.
Den nye lov træder i kraft fra 2024.
/ritzau/dpa











