Nordjyllands Politi søger familie eller pårørende til en tre til fire år gammel dreng.
Det skriver politiet på Twitter.
Den lille dreng er fundet foran Kvickly i Aalborg Vestby klokken 15 lørdag.
Politiet har hentet drengen og opfordrer borgere til at ringe 114, hvis man har kendskab til ham.
Drengen har brunt hår og er iført en blå trøje med “Paw Patrol” samt grå joggingbukser.
Nordjyllands Politi skriver på Twitter, at drengen ikke selv kan sige, hvad han hedder.
/ritzau/











