Rusland påbegynder opstilling af A-våben i Belarus i juli

    Rusland vil påbegynde opstillingen af taktiske atomvåben i nabolandet Belarus, når anlæggene til atomvåbnene står klar i juli.

    Det fortæller den russiske præsident, Vladimir Putin, under et møde med Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko.

    Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

    Det kom frem i marts, at Rusland planlægger at opstille taktiske atomvåben i Belarus. Det har dog hidtil ikke været kendt, hvornår atomvåbnene ville blive placeret i nabolandet.

    Belarus er en af Rusland tætte allierede.

    /ritzau/