Saudi-Arabien vil reducere sin olieproduktion kraftigt i juli som led i en Opec+-aftale om at styrke prisen på det sorte guld.
Reduktionen fra ti millioner tønder olie om dagen i maj til ni millioner tønder om dagen i juli er den største i mange år.
Opec+ er en sammenslutning af Organisationen for Olieeksporterende Lande samt deres allierede, der ledes af Rusland.
Samlet står de for 40 procent af verdens olieproduktion.
– Dette er en slikkepind fra Saudi-Arabien. Vi ville komme et kirsebær på toppen. Vi har altid for øje at tilføje spænding, siger den saudiarabiske energiminister, prins Abdulazi.
– Vi vil ikke have, at folk skal forsøge at forudsige, hvad vi gør. Markedet har brug for stabilisering.
Opec+-landene har samtidig søndag aftalt at forlænge en aftale om at reducere olieproduktionen med 3,66 millioner tønder om dagen, så den nu fortsætter ind i 2024 fremfor at stoppe ved udgangen af i år.
Det svarer til 3,6 procent af den globale produktion.
/ritzau/Reuters











