Rusland hævder at afværge store ukrainske fremstød

    Ruslands forsvarsministerium hævder ifølge de statslige nyhedsbureauer RIA og Tass, at Ukraine søndag startede militære operationer i stor skala i fem områder.

    I samme omgang hævder Rusland at have afværget fremstødene, som skulle have været forsøgt i det sydlige Donetsk.

    Den russiske generalstabschef, Valerij Gerasimov, var ved et kontrolpunkt, da Ukraine begyndte fremstødene, skriver RIA.

    Det har ikke været muligt at bekræfte oplysningerne.

    Det er uvist, om der er tale om den længe ventede modoffensiv, som Ukraine i længere tid har arbejdet på.

    /ritzau/Reuters