En distriktsdommer i USA har blokeret for en lov, der forbyder dragshows i offentligheden i delstaten Tennessee.
Det skriver flere amerikanske medier – heriblandt Rolling Stone og The Telegraph.
Loven blev vedtaget i marts, efter at Tennessees republikanske guvernør, Bill Lee, underskrev den.
Forinden havde et flertal i statens senat stemt for forbuddet.
Loven skulle være trådt i kraft 1. april i år, men det skete aldrig.
Dagen før valgte distriktsdommeren Thomas Parker at blokere for loven midlertidigt.
Dengang lød hans begrundelse, at forbuddet var for “vag og alt for bred” i den måde, som den begrænser ytringsfriheden.
I en 70 sider lang kendelse lød det sen fredag lokaltid fra dommeren, slås den afgørelse fast.
I kendelsen står der blandt andet, at loven er forfatningsstridig. Derudover vurderes det, at den opfordrer til “diskriminerende håndhævelse”.
/ritzau/











