Fem er anholdt efter fund af død person i Albertslund

    Fem personer er anholdt efter en persons dødsfald i Albertslund. Det oplyser Københavns Vestegns Politi fredag formiddag.

    Dødsfaldet er sket på Holsbjergvej, oplyser politiet i en meddelelse på Twitter.

    De fem anholdtes mulige rolle i sagen undersøges, fremgår det.

    Umiddelbart har politiet ikke oplyst, om der er mistanke om drab.

    Efterforskningen er indledt ved seks-tiden fredag morgen.

    /ritzau/