Yellen: Den amerikanske statskasse kan smække i 5. juni

    Den amerikanske finansminister, Janet Yellen, har fredag slået fast, at USA er ude af stand til at betale landets regninger 5. juni, hvis ikke en aftale om gældsloftet falder på plads.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Tidligere lød meldingen, at det ville ske 1. juni.

    Det giver forhandlerne for præsident Joe Biden og den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, lidt mere spillerum.

    Selv om rygter om en mulig aftale har svirret de seneste dage, har en endelig en af slagsen dog endnu ikke materialiseret sig, inden USA står over for en lang weekenden med helligdagen Memorial Day.

    Med hver dag, der går, kommer USA et skridt tættere på ikke at kunne betale sine regninger.

    Gældsloftet er et politisk bestemt loft over, hvor meget den amerikanske stat kan låne.

    Skulle det ikke lykkedes parterne at blive enige om en ny aftale for gældsloftet – der i øjeblikket lyder på 31.400 milliarder dollar – kan det betyde, at USA misligholder sin gæld.

    /ritzau/