Tidligere ukrainsk højesteretsdommer tilbageholdt for korruption

    En tidligere chefdommer for Ukraines højesteret er blevet tilbageholdt, inden vedkommende 14. juli skal møde i retten på anklager om bestikkelse for 18,6 millioner kroner.

    Det oplyser anklagemyndigheden for det ukrainske politis antikorruptionsafdeling torsdag.

    Anklagemyndigheden navngiver ikke den tidligere dommer. Vedkommende står anklaget ved en særlig ukrainsk domstol, som behandler sager om korruption.

    Anklagemyndigheden oplyser, at den tidligere dommer har fået mulighed for at stille kaution på 199,5 millioner kroner.

    /ritzau/Reuters