To unge ramt af knivstik i Fælledparken på sidste skoledag

    To unge på 17 og 21 år er blevet ramt af knivstik i Fælledparken i København onsdag.

    Det oplyser Henrik Stormer, vagthavende hos Københavns Politi, til TV 2.

    Knivstikepisoden er sket på dagen, hvor mange 9. klasses-elever fejrer sidste skoledag samme sted.

    Politiet understreger dog, at de to ofre ikke har noget med fejringen at gøre.

    De to ofre er ikke kommet slemt til skade.

    Gerningsmanden er fortsat på fri fod. Politiet har ikke for nuværende et signalement af personen, skriver mediet.

    Politiet har ikke vurderet det nødvendigt at evakuere de elever i Fælledparken, der fejrer sidste skoledag.

    /ritzau/