Antiluftskytssystemer arbejder natten til tirsdag omkring klokken 02.30 i den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at afværge angreb mod den godt 3,2 millioner mennesker store by.
Eksplosioner kan høres i byen, og katastrofeberedskabet er sendt afsted.
Det oplyser byens borgmester, Vitalij Klytjko, i en besked på beskedtjenesten Telegram.
Andrij Jermak, som er stabschef for præsident Volodymyr Zelenskyjs præsidentkontor, skrev tidligere på natten, at antiluftskytssystemer arbejde med at afværge russiske angreb.
– Luftforsvarssystemer arbejder mod mål, skrev han på Telegram uden at give yderligere detaljer.
Øjenvidner i Kyiv beretter over for nyhedsbureauet Reuters om, at de har hørt eksplosioner, som lyder som luftforsvarssystemer, der “ødelægger objekter”, skriver Reuters.
/ritzau/Reuters











