En person er i kritisk tilstand i forbindelse med en brand på Gefionsvej i Rønne.
Det oplyser Bornholms Politi på det sociale medie Twitter.
Politiet skriver også, at der er tale om en bygningsbrand.
Ifølge politiet arbejder brandvæsenet på stedet, og man er i gang med at slukke branden.
Det fremgår ikke nærmere, om der er en fare for, at branden kan sprede sig, og politiet oplyser, at det for nuværende ikke har yderligere kommentarer til sagen.
/ritzau/











