Napoli-træner dedikerer mesterskab til tålmodige fans

    Napolis træner Luciano Spalletti brød sammen i tåre, da hans hold endelig kunne fejre dets længe ventede mesterskab efter 1-1 mod Udinese torsdag.

    Her forklarede han, at det skyldtes glæde over de fans, der nu endelig efter 33 års mesterskabstørke kan fejre titlen som italiensk mester.

    – At se Partenopei smile og være glade er den største følelse for mig, sagde han efter kampen til det italienske nyhedsbureau DAZN ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    – Der er folk her, som vil være i stand til at overkomme svære øjeblikke i deres liv, fordi de tænker tilbage på den her situation. De folk fortjener al glæden, siger Luciano Spalletti.

    Napoli kan for første gang siden 1990 og for tredje gang i klubbens historie kalde sig italiensk mester.

    Den 64-årige italienske træner kan nu også kalde sig den ældste træner til at vinde det italienske mesterskab.

    Han kørte sejren i hus ved at tillade sine spillere at bevæge sig væk fra mere traditionel taktik.

    /ritzau/