10. klasse skal afskaffes og erstattes af et toårigt uddannelsesforløb af mere praktisk karakter.
Det er hovedbudskabet i de anbefalinger, som Reformkommissionen har samlet i rapporten Nye Reformveje 2 og onsdag præsenterer på et pressemøde i København.
Det toårige forløb, som bærer navnet Højere Praktisk Eksamen (hpx), skal ifølge Reformkommissionen være vejen for de unge, der ønsker sig noget andet end det boglige gymnasium.
– Vores forslag er helt overordnet, at i stedet for en bred motorvej ind til gymnasiet har vi brug for, at de unge har et meget mere reelt valg, hvor noget er lige så attraktivt som gymnasiet for dem, der har brug for noget mere praktisk, siger Reformkommissionens formand, Nina Smith, på pressemødet.
Hpx-uddannelsen, som en bestået afgangseksamen fra grundskolen giver adgang til, retter sig mod efterfølgende erhvervs-, erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, men ingen uddannelsesvej er udelukket i forlængelse af en hpx, står der i rapporten.
– På den måde vil modellen, hvis den virker, føre til, at der vil være flere, der går på hpx, og færre, der går i gymnasiet, siger medlem af Reformkommissionen David Dreyer Lassen på pressemødet.
Der er i øjeblikket et stort politisk fokus på at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det skyldes, at der kommer til at være mangel på arbejdskraft fremover på dette område.
Ifølge Reformkommissionen har anbefalingerne om at omlægge ungdomsuddannelserne et potentiale til at øge den strukturelle beskæftigelse med mellem 2500 og 9500 personer, afhængig af hvor vellykket implementeringen af hpx-uddannelsen bliver.
På hpx-uddannelsen skal de unge ifølge Reformkommissionens anbefalinger introduceres til blandt andet erhvervsuddannelserne via et formelt samarbejde mellem de forskellige uddannelsesmiljøer.
Dimittender fra hpx-uddannelsen får bedre adgang til uddannelser på erhvervsakademier.
Anbefalingen om at nedlægge 10. klasse er blevet erfaret af flere medier de seneste dage. En række politiske partier i Folketinget har på forhånd ytret modstand mod at gennemføre anbefalingen politisk.
Også fra efterskoler er forslaget blevet mødt med kritik. Men Nina Smith afviser, at efterskolerne bliver svækket, hvis anbefalingerne bliver gennemført af politikerne.
– Vi mener, at de (efterskolerne, red.) har en virkelig vigtig plads i mange unges liv. De er en kæmpe succes. Efterskolerne er bestemt vigtige, siger hun.
Hun peger på, at Reformkommissionen ønsker at give efterskolerne tilskud til et såkaldt ungdomsår, hvor skolerne tidligere har fået tilskud til 10. klasse.
Ungdomsåret på efterskolerne, som skal være uden eksamen, skal være for elever, der har afsluttet 9. klasse.
Reformkommissionen anbefaler i rapporten, at de tre gymnasieretninger, stx, htx og hhx, skal fortsætte som i dag. Dog med et øget fokus på boglige krav.
Reformkommissionen blev nedsat i efteråret 2020 af den daværende S-regering.
Den fik som opgave at foreslå løsninger på nogle af de mest komplekse udfordringer, som samfundet står over for.
/ritzau/
