Danmark vil tilbyde forsvarsalliancen Nato en bataljon til forsvaret af Baltikum fra medio 2024.
Det oplyser fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag.
Bataljonen forventes at være på mellem 700 til 1200 soldater. Den ventes at være udsendt mellem fire til seks måneder årligt.
Det er Ruslands invasion af Ukraine, der er årsag til meldingen fra dansk side. Det siger Troels Lund Poulsen.
– Tiden, hvor vi har indhøstet fredsdividenden, er slut. Det mærker man ikke mindst i de baltiske lande, som er i forreste linje mod Rusland.
– Vi skal tage bestik af den situation og spørge os selv, hvor vi sammen med vores allierede bedst kan bidrage til Nato og sikkerheden i de baltiske lande, siger han.
Siden november sidste år har 800 danske soldater været udstationeret i Letland. De er nu på vej hjem. Soldaterne har været udsendt som en del af Natos østlige flanke mod Rusland.
Når de 800 danske soldater forlader Letland, bliver de ikke afløst af et nyt hold danske soldater med det samme. Det skyldes, at Forsvaret mangler personel, var meldingen.
Men nu bliver der rykket lidt rundt i det danske forsvar. Blandt andet bliver indsatsen og antallet af udsendte danske soldater i Irak tilpasset, så forsvaret kan agere mere fleksibelt fremover.
– En øget tilstedeværelse i vores eget nærområde betyder fremadrettet, at vi kommer til at skrue ned for vores tilstedeværelse i Irak, siger Løkke.
Det første hold danske soldater blev sendt afsted til Letland i maj 2022. Holdet bestod af 1000 soldater. Da hold 1 rejste hjem, blev 800 soldater sendt af sted.
De danske soldater har blandt andet trænet i at bevæge sig ind i de lettiske skove ved grænseområdet mod Rusland i tilfælde af et angreb fra russerne mod Letland.
Letland er en del af Nato. Derfor vil et angreb på Letland blive betragtet som et angreb på Nato som samlet forsvarsalliance.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det er optimalt, at Danmark er mindre tilstede i Letland i perioden mellem nu og medio 2024, siger forsvarsministeren:
– Jo, i den ideelle verden ville det absolut være at foretrække, at Danmark var der permanent.
– Men vi bliver nødt til at anerkende, at Danmark ikke er nogen militær supermagt. Vi har ikke uanede mængder af ressourcer. Vi gør, hvad vi kan, for at Ukraine kan blive herre i eget hus, siger han.
Forbundsformand i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) genkender billedet af, at der mangler soldater. Så der er et problem med den nye bataljon i Baltikum, siger han:
– Hvor skal folkene komme fra? Det er Det Udenrigspolitiske Nævn, der træffer beslutningerne. Jeg håber bare, de har haft med i overvejelserne, hvilken situation vi står i.
– Hvis det skal lykkes, og vi igen skal trække på de få ressourcer, vi har, er vi simpelthen nødt til at gøre noget for at fastholde personel, siger han og tilføjer, at man bør kigge på, om udsendelserne bør være tre måneder i stedet for seks.
/ritzau/
